Velkommen til Udby Kro

​Statsligt autoriserede landevejskroer opstod som følge af, at statsmagten – kongen – anså det for sin opgave at sørge for, at de rejsendes behov for overnatning og et billigt måltid under rejsen kunne opfyldes.

Tilbage i 1396 havde Margrethe den 1. udstedt et påbud om at ”hver foged lader bygge kro for hver fjerde mil”.

Senere - i 1521 - udstedte Kong Christian den 2. sin forordning om 28 kroer, som skulle betjene de vejfarende imellem de sjællandske købstæder for hver 2. - 3. mil.

Et privilegium – en tilladelse på bestemte vilkår – til at holde kro blev udstedt til en bestemt person, og gik ikke i arv. Hver ny krovært skulle ansøge om at få privilegiet fornyet, og indehaveren af privilegiet skulle betale en årlig afgift til statskassen. En privilegeret kro var udelukkende til brug for de rejsende, og den lokale befolkning måtte ikke komme der.

Med lov om beværtning og gæstgiveri samt om handel med stærke drikke af 10. maj 1912 indførtes et bevillingssystem, og systemet med kgl. privilegerede kroer forsvandt dermed.

Oprindeligt havde Enkefrue Geheime-konferencerådinde Raben Levetzau til Beldringe fået bevilling af Kong Frederik den 6. den 1. februar 1827, til at flytte det værtshus i Ugledige By, som lå på landevejen mellem Vindbyholt, Præstø og Vordingborg til et sted, mellem Dyrlev og Udby By på den nye landevej mellem Køge og Vordingborg.

Denne bevilling fornyede kongen igen den 3. januar 1833, men denne gang givet til Kammerjunker Josias Raben til Lekkende Gods – her blev det igen tilladt, at flytte kroen fra Ugledige til et sted på den nye landevej mellem Dyrlev og Udby By – under betingelse af at kroen i Ugledige blev nedlagt.

Af tilgangslisten i kirkebogen for Udby Sogn kan man man læse, at Kromand Jens Christian Jensen og hans kone Maren Rasmusdatter flyttede til Udby Kro den 15. november 1832 – de kom fra Beldringe. Derfor antager vi, at Udby Kro først er åbnet omkring november/december 1832.

Jens Chr. Jensen fæstede kroen frem til sin død i 1854, hvor han døde af en lungesygdom ca. 55 år gammel. Hans enke Maren Rasmusdatter fortsatte som fæster, men købte kroen til selveje den 4. februar 1863 af Lekkende Gods.

I 1994 købte Kathe Fugl kroen og drev den i 27 år.

I 2021 overtog Hanne og Søren kroen.

Personal historie om Ugledige Kro og Udby Kro.
Fra tidernes morgen var vejforbindelsen mellem Vordingborg og Køge ført over Præstø og Vindbyholt. I 1810 gjorde Grundtvig turen fra
København til Udby på 2 dage – her overnattede han på Vindbyholt Kro, inden han næste morgen kørte det sidste stykke over Præstø og Ugledige
til Udby. Efter Englandskrigens afslutning besluttede Frederik 6. at føre en mere direkte vej fra Køge til Vordingborg – nemlig Hovedvej A2 - den nye vej blev indviet omkring 1832. I denne forbindelse ansøgte Enkefrue Geheimekonferencerådinde Raben Levetzau til Beldringe om at flytte sin krobevilling fra Ugledige til den nye landevej mellem Køge og Vordingborg. På denne tid var en stor del af vores område ejet af Beldringe og Lekkende Godser, som var ejet af Raben-slægten. Den første bevilling på at flytte kroen blev givet den 1. februar 1827, men under forudsætning af
at Ugledige Kro blev nedlagt – det fremgår af bevillingen, at den nye kro skulle placeres ved den nye landevej på Dyrlev eller Udby Bys jorder.
Af kirkebogen for Allerslev i 1831 fremgår det, at der stadig var kro i Ugledige, idet Kromand Rasmus Frandsen i Ugledige fik sin datter konfirmeret. Derfor kan man igen den 3. januar 1833 se en ny bevilling på at flytte kroen til ovennævnte sted, men med henvisning til den første bevilling i
1827. Flytningen af kroen er givetvis blevet udskudt grundet forsinkelse af den nye landevej. Den nye bevilling blev givet til ejer af Lekkende
Gods Kammerjunker Josias Raben. Den gang afventede man ikke de nødvendige tilladelser, for vi kan se i kirkebogen for Udby i 1832, at Kromand Jens Christian Jensen flyttede ind på Udby Kro – så man flyttede på forventet efterbevilling, hvilket jo dybest set var givet allerede i 1827.
Oprindeligt var Ugledige Krogård under Vordingborg Rytterdistrikt fra 1718 til ca. 1775. Herefter blev området opkøbt af Raben Levetzau, i hvis slægt kroen i Ugledige og Udby var, til den overgik til selveje i 1863, hvor enken efter Kromand Jens Christian Jensen købte Udby Kro og Krogården fri af Lekkende Gods. Da krobevillingen blev flyttet til Udby i 1832, var det vel naturligt at ændre navnet ved samme lejlighed, men hvis vi retter os efter den seneste bevilling er den officielle dato for Udby Kro ́s start den 3. januar 1833. Krohistorien tager sin start allerede omkring 1723, idet Ugledige Kro lå på gård nr. 4 i Ugledige og var fra ca. 1692 fæstet af Gårdmand Niels Staffensen/Steffensen, som ved sin død i juni 1723 var gift med Anne Nielsdatter af Allerslev. Det er lidt usikkert om Niels havde bevilling til Krohold, for i hans skifte var intet nævnt om Krohold. Gårdmand & Kromand Peder Geris Enken Anne Nielsdatter giftede sig igen den 28. december 1723 med Peder Geris, som var den første kromand i Ugledige, om hvem der findes skriftlige kilder. Geris var både Gårdmand og Kromand i Ugledige, men havde vanskelige tider grundet sygdom i besætningen på gården. Peder Geris blev begravet i Øster Egesborg den 10. juni 1742 – af kirkebogen er det nævnt, at han havde holdt skole i Skovhuse i 3 år – han blev 60 år. Så han har overdraget gården til sin stedsøn Stephan Nielsen – også kaldet Steffen Nielsen og Steffen Holm – han var søn af Niels Staffensen/Steffensen Gårdmand & Kromand Stephan Nielsen(Steffen Holm) Stephan Nielsen overtog gården omkring 1739, idet han blev nævnt i en sag fra Tubæk Mølle, hvor han kom op at slås med en Kaptajn Chuur fra Sageby – historien er nævnt i Holger Munks bog om Hesten i Sydsjælland, hvor Kromanden Steffen Holm fra Ugledige forsøgte, at bytte sig til en bedre hest med Kaptajnen, men endte i stedet med en rask slåskamp. Tilnavnet Holm kom tilsyneladende fra hans mors side som stammede fra Ammedrup. I 1742 ansøgte Steffen Holm om en bevilling på at brygge øl og brænde brændevin på sin Krogård i Ugledige, men det er usikkert om han opnåede tilladelsen, for i maj 1745 afstod han fæstet til en
Christen Skibsted fra Præstø. Gårdmand & Kromand Christen Skibsted Christen Skibsted havde gården i fæste frem til den 22. september 1749, hvor fæstet overgik til Boe Pedersen. Gårdmand & Kromand Boe Pedersen Boe Pedersen lykkedes at drive Gården og kroen frem til sin død i 1764, hvor han blev begravet den 21. juni i en alder af 45 år. Hans enke Woldborg Madsdatter blev gift med sønnen fra nabogården ungkarl Jacob Nielsen den
29. oktober 1764 og den 26. juni 1764 overtog Jacob Nielsen fæstet på gården. Gårdmand & Kromand Jacob Nielsen & Anne Cathrine Jacob Nielsen blev også på Krogården i Ugledige frem til sin død i 1809, hvor han døde i en alder af ca. 71 år. Jacob nåede at være gift 3 gange –
hans enke Anne Cathrine Rasmusdatter Bang som var ca. 30 år yngre giftede sig i 1810 med en Peder Jacobsen, men han døde allerede i 1813 i
en alder af 34 år. Samme år – den 6. august – giftede hun sig med Skovrider Carsten Dahl fra Beldringe, men også han døde som ganske ung og blev begravet den 13. november 1813 i en alder af 25 år – så han nåede kun at være Kromand i 3 måneder. Ulykkeligvis var Anne Cathrine gravid, så hun fødte en dreng der blev døbt Carsten Dahl efter sin far den 12. december 1813. Anne Cathrine var jo nu alene med gård og et spædbarn, så den 22. juli 1814 blev hun gift med Rasmus Frandsen der var født i Allerslev ca. 1787. Gårdmand & Kromand Rasmus Frandsen Rasmus Frandsen var ca. 14 år yngre end Anne Cathrine og forblev Kromand på Ugledige Kro frem til den blev nedlagt i 1832/1833. Ved datteren Maries konfirmation den 11. april 1831 i Allerslev Kirke var Rasmus nævnt som gårdmand og kromand i Ugledige. Anne Cathrine Rasmusdatter døde den 26. december 1834 på en gård i Ugledige, hun efterlod sig 3 børn: Carsten Dahl, Ellen Jacobsdatter og Marie Rasmusdatter. Hun fik en søn Jacob med Peder Jacobsen, men han må være død som barn, da han ikke er nævnt i moderens skifte. Udby Kro Jens Christian Jensen, Krofæster fra 1832 - 1854 Som tidligere nævnt har Udby Kro ikke ligget på nuværende placering altid - af forsikringsprotokollen fra 1832 fremgår det, at ”den nye kro er udflyttet til Udbyskoven” - heraf fremgår det også, at Kromand Jens Christian Jensen fæster kroen af Hofjægermester og Kammerherre von Raben til Lekkende Gods. Det var således von Raben, som ejede kroen, men J. Chr. Jensen der fæstede den i 1832 . Som nævnt fik Raben tilladelse til at flytte sin krobevilling fra Ugledige Kro til den nuværende placering den 3. januar 1833. ”Afskrift af bevilling fra Frederik 6. i 1827: Bevilling til flytning af Ugledie Kro. Vi Frederik d. 6. G.v., at vi, efter allerunderdanigst ansøgning og derom indkomne allernådigst have bevilget og tilladt, ligesom vi og
i overensstemmelse med den under 4. februar 1771 avgangne allerførste resolution, hermed bevilge og tillade, at Enkefrue Geheime- konferenceraadinde Raben Levetzau til Beldringe må henflytte det i Ugledie Sogn på den gamle landevej imellem Vindbyholt, Præstø og
Vordingborg hidtil værende værtshus til et sted paa Dyrlev eller Udby Bys jorder, under Præstø Amt, på den nye landevej imellem Vordingborg
og Kiøge, mod af dette værtshushold aarligen fra den tid sammentagen sin begyndelse, at svare til Vor kasse Ti Rigsbanksdaler Sølv som i rette
tid erlægges, samt på vilkår:

1) at værtshusholderen der på stedet vel må brygge øl til værtshusholdets fornødenhed, men at det derimod bliver aldeles forment, at brænde brændevin, såsom han bliver pligtig at tage det, som han behøver og tilholder i købstæderne.

2) at det i Ugledie hidtil værende værtshus aldeles nedlægges.

3) At ligesom dette værtshus alene er bevilget for reisende, det således og skal være værtshusholderen aldeles forbudet, at holde Kroer for sognets Bønder eller andre af Almuen, som ikke er reisende eller på deres reise på bemeldte værtshus, under denne bevillingens fortabelse og under straf, som for ulovligt Krohold. iøvrigt holder bemeldte Værtshus, sålænge samme vedbliver i forsvarlig stand vedlige, ligesom Værtshusholderen i alle måder har at rette sig efter loven og de om Værtshushold på landet allerede udgangen eller herefter kommende
anordninger. København den 1. februar 1827” Jens Christian Jensen og hans kone Maren Rasmusdatter kom til Udby Kro den 15. november 1832 – de kom hertil fra Beldringe. Af Afgangslisten for Beldringe Sogn fremgik det, at han var Kromand – så noget tyder på, at han tidligere havde været kromand inden han kom til Udby Kro, men det har ikke været muligt at afdække. I 1832 var kroen forsikret for 2120 Rbd. - 1 Rbd. svarede i 1873 til 2 kr.
Af folketællingen 1834 fremgår det, at Udby Kro havde 5 tjenestefolk ansat, men i 1840 var antallet faldet til 4 tjenestefolk samt på 2 børn på 4 og
7 år. I 1845 var der 2 ansatte, men i 1850 var der 3 ansatte samt deres 2 piger på nu 14 og 17 år, samt en plejesøn på 10 år. Han hed Hans Hansen og var fra Roholte i Præstø Amt. Familien/slægten blev på kroen gennem rigtig mange år, men Jens Christian Jensen døde allerede i 1854 kun ca. 55 år gammel af en lungesygdom – han blev begravet på Udby Kirkegaard. Af kirkebogen fremgår det, at han var Kromand og Gårdmand. Jens Christian var tilsyneladende fra København (fremgår af Folketællinger) og Maren var født i Snesere Sogn – da de fæstede kroen var Jens ca. 33 og Maren ca. 39 år gamle. Maren Rasmusdatter, Krofæster fra 1854 – 1863 og Kroejer fra 1863 til 1879 Maren Rasmusdatter – enken efter J. C. Jensen – førte kroen videre som fæster med skiftende forpagtere, men den 4. februar 1863 indgik hun en købekontrakt med Lekkende Gods og købte kroen for 20.500 (?) (møntfod ej nævnt). En svimlende sum for den tid, men med i købet indgik tilsyneladende også Krogården, som var en landbrugsejendom i tilknytning til kroen. I 1864 fik Udby Kro en ny opdatering af forsikringssummen, som da var på 4405 Rbd, det fremgår af forsikringsprotokollen at Kroen lå på matrikel 5a og tilhørende Kromand Jensens enke – den var på 17 fag og 35 alen lang (ca. 22meter). Bygningen er opført i 1821, hvilket fremgår af en nyere BBR. Jens Christian Jensen og Maren Rasmusdatter fik 2 børn, nemlig Sophie Magdalene Jensen (1833) og Birthe Jensen (1836) – begge pigerne blev født på Udby Kro. Sophie Magdalene Jensen blev gift den 14. juli 1862 med Gårdmand Niels Nielsen i Skallerup, Udby Sogn.
Birthe Jensen blev gift med Peder Rasmussen fra Beldringe i 1863 i Udby Kirke. Maren Rasmusdatter var i 1870 nævnt i folketællingen som Gaardejerinde på en gård med nr. 19 i folketællingen, og hendes svigersøn Peder Rasmussen – gift med Birthe Jensen den 8. april 1863 i Udby Kirke – var nævnt som Gaardbestyrer samme sted. Da Udby Kro havde nr. 20, må nr. 19 være Krogården. Maren Rasmusdatter døde den 20. april 1879 på Udby Kro i en alder af 86 år og blev begravet på Udby Kirkegård. Lars Rasmussen, Kroforpagter fra 1863 – ca. 1869 Maren Rasmusdatter stod selv for Udby Kro i 1860, men den 5. august 1863 fik Lars Rasmussen en forpagtningskontrakt på Udby Kro. Lars var født i Lundby i 1834 som søn af Parcellist Rasmus Pedersen og Ellen Christiansdatter, men kom til Udby fra Præstø i 1863, hvor han var Værtshusholder ved datterens fødsel i
november 1862. Her var han gift med Johanne Kirstine Kapion – hun døde af Svindsot(Tuberkulose) på Udby Kro i januar 1864. I lægdsrullen for
Udby i 1864 var han tilknyttet 16. infanteri regiment 8. kompagni. Lars Rasmussen gjorde tjeneste som Underkorporal i 1864 og undgik at blive såret – på et tidspunkt efter krigen ansøgte han om en erindringsmedalje. Her oplyste Lars, at han ikke kunne huske datoerne for militærtjenesten. I 1865 giftede Lars sig med søsteren til Johanne – hendes navn var Karoline Lovise Kapion – hun blev 93 år og døde på Perlegården i 1937.

Lars Rasmussen ses som forpagter af Udby Kro til ca. 1869 – da hans søn Rasmus blev født i 1868 var Lars stadig forpagter, men i 1870 ejede han
Perlegården i Udby By. Lars Rasmussen og hans slægt ejede Perlegården i mange år – Lars døde d. 28. juni 1915 på Perlegården. Hans søn Jens Peter Rasmussen overtog gården og beboede den til efter 1937. Lars Rasmussen fik i alt 11 børn, hvoraf 4 døde inden voksenalderen. Perlegården ligger på Spangsvej 174 i Udby. Peder Hansen, Kroforpagter fra ca. 1869 - 1873 I 1870 var Peder Hansen fra Beldringe nævnt som Gæstgiver på
Udby Kro, men kroen var fortsat ejet af Maren Rasmusdatter. I marts 1868 boede Peder Hansen som arvefæster på en gård i Vester Egesborg – han var gift med Sophie Petra Hansen, som var født i Vester Egesborg. Ergo må Peder Hansen være tiltrådt som forpagter i løbet af 1869 og fortsat frem til 1873 hvor Christen Jensen flyttede til Udby Kro fra Bårse – mere om Christen senere. Ole Nielsen, Kroforpagter fra ca. 1878 – ca. 1886
Den nye forpagter på Udby Kro hed Ole Nielsen, og hans datter blev født på Udby Kro den 4. august 1879 – ifølge lægdsrullen kom han til Udby i
1878, og er vel startet på Kroen i samme år. I 1885 blev Udby Kro ramt af Amors pile, idet 2 af tjenestefolkene blev gift dette år den 29. april – de hed Hans Søren Hansen og Ane Marie Larsen – Ane Marie havde tjent på kroen siden ca. 1880. Hans Søren blev siden skovarbejder og de boede i 1890 med 2 børn i Dyrlev By, Beldringe Sogn. I folketællingen 1880 nævnes Ole Nielsen som forpagter af Udby Kro – det er usikkert hvornår Ole Nielsen
stopper på Udby Kro, men det er mest sandsynligt, at han stoppede omkring 1886, for i folketællingen fra 1901 fremgår det at Christen Jensen
flyttede til Udby i 1886. Desuden blev Ole Nielsens plejedatter Anna Birthe Kirstine Nielsen ikke konfirmeret i Udby som forventet i 1887, men hans søn Lars Christian blev begravet den 26. marts 1886 kun 5 år gammel på Udby Kirkegård – Ole Nielsen blev slettet fra lægdsrullen i 1886.
Birthe Jensen og Peder Rasmussen, Kro- og Gårdejere fra 1879 – ca. 1895 Birthe(datter af J. Chr. Jensen og Maren Rasmusdatter) og Peder blev
som tidligere nævnt gift i 1863, han var født i Faxinge i 1826, hvor han boede hos sin mor på fødegården. De overtog Udby Kro og Krogården efter
Maren Rasmusdatter i 1879 da hun døde. I folketællingen for 1880 fremstod Peder Rasmussen som Gårdmand og Kroejer, men han døde allerede den 13. juni 1883 som Gårdejer og Kroejer kun 56 år gammel. Birthe Jensen boede alene på Krogården med en datter Maren Rasmine og 3 tjenestefolk i 1890. Birthe Jensen var nu eneejer af Udby Kro og Krogården og boede på Kroen/Gården til sin død i 1908. Deres ældste datter Ane Marie Jensine blev født i 1864, her var Peder Rasmussen Gårdbestyrer(givetvis på Krogården), men med adresse på Udby Kro. Ane Marie Jensine blev gift i 1885 i Udby Kirke med Gårdejer Christen Nielsen fra Neble i Sværdborg Sogn. Christen Nielsen, Gårdejer fra ca. 1895 - 1915 og Kroejer fra ca. 1895 - 1906 I folketællingen 1901 var Christen Nielsen nævnt som Gaard- Kroejer, han blev gift med Ane Marie Jensine Rasmussen den 24. november 1885 i Udby Kirke – hun var datter af de tidligere ejere Peder Rasmussen og Birthe Jensen, og dermed barnebarn af Maren Rasmusdatter, som købte gården og kroen i 1863, men fæstede Udby Kro tilbage i 1832. Christen Nielsen var gårdejer i Neble, Sværdborg Sogn og flyttede til Krogården med sin familie i Udby i 1895. Hans svigermor – Birthe Jensen – boede stadig på Krogården i 1901, her blev hun til sin død den 22. november 1908, så Birthe boede på ejendommen hele sit liv fra hun blev født i 1836 på Udby Kro – altså i 72 år – og nåede at opleve sin datter og svigersøn føre Krogården videre i slægten. I 1906 var Christen Nielsen kun Gårdejer og han boede på Krogården med sin kone, 3 børn og svigermor Birthe Jensen – de havde 2 tjenestefolk på gården. I folketællingen fra dette år var nævnt en del matrikelnumre for Krogården: 5a, 11b, 11c, 24, 32e og 33. Christen Nielsen og Ane Marie Jensine Rasmussen ejede Krogården i 1911 og boede her med 2 børn – datteren Maren er nævnt som
medhjælper på gården. Desuden havde de 4 tjenestefolk i 1911. Christen Nielsen døde i januar 1915 kun 62 år gammel – i Kirkebogen står der, at han døde på Udby Krogård. Hans kone(kaldes nu Jensine) førte gården videre og i Folketællingen 1916 havde hun ansat en Ejnar Olsen som Gårdbestyrer – desuden var der 4 tjenestefolk og datteren Maren på Krogården. I 1916 tjente Jensine 4500 kr. og havde en formue på kr. 40.000
– hun betalte kr. 139,70 i statsskat dette år. Krogården var i 1921 ejet af Johannes Dybbro, som købte den af Ane Marie Jensine Nielsen f. Rasmussen i
perioden mellem 1916 og 1921. Allerede i 1925 var Dybbro Møller i Vordingborg Landsogn, matrikel 15f – her var han også i 1930. Ane Marie Jensine Nielsen boede i 1921 på en gård i Ornebjerg, Kastrup Sogn, hvor hun levede af sin formue. I 1925 var Jensine patient på Oringe, men ved sin død den 30. november 1951 boede hun i Ornebjerg og blev begravet på Udby Kirkegård den 7. december – så Ane Marie Jensine levede som enke i 36 år. Christen Jensen, Kroforpagter fra ca. 1873 – 1878 igen 1886 – 1906 og Kroejer fra 1906 - 1930 Den 30. november 1874 i Hyllinge Kirke, Sorø Amt, blev ungkarl og Forpagter Christen Jensen af Udby Kro, gift med Ane Marie Christensdatter. Christen var født i Krymplinge i Everdrup Sogn i 1847
og Ane Marie i Hyllinge i 1846. Christen Jensen flyttede fra Bårse til Udby i 1873, hvor han givetvis har overtaget forpagtningen efter Peder
Hansen samme år. Udby Kro havde sin egen bager i 1875, idet Bagersvend på Udby Kro - Carl Christian Lytje - blev gift dette år, her var Kroforpagter Jensen af Udby Kro en af forloverne. Lytje var også bager på Udby Kro i 1879, hvor han var fadder til den nye Kroforpagter Ole Nielsens datters dåb
i Udby Kirke. Allerede i 1878 fik Kroen en ny forpagter, idet Christen Jensen flyttede tilbage til Blangslev i Hammer Sogn – her var han Høker,
hvilket fremgår af kirkebogen for Hammer Sogn, hvor datteren Anna Katrina Emilie blev født i oktober 1879, og sønnen Christian Valdemar der blev født i Blangslev i januar 1881. Ved folketællingen 1890 var Christen Jensen tilbage som Kroforpagter på Udby Kro, og ved datteren
Vilhelmines konfirmation i 1889 i Udby Kirke var Christen nævnt som Kroforpagter i Udby. Christen Jensen forpagtede stadig Udby Kro i 1901 – her kaldes han Kroforpagter og Gæstgiver – og boede her med sin kone Ane Marie Christensdatter samt datteren Vilhelmine Lovise Sofie og sønnen
Valdemar Christian, men uden tjenestefolk. Christen Jensen forpagtede således Udby Kro fra ca. 1873 til 1878 og igen fra ca. 1886 og frem til den 17. juli 1906 (matrikel 11e og 11f), hvor han købte kroen af Christen Nielsen og Ane Marie Jensine Rasmussen. I folketælling 1906 står der at Gæstgiver Christen Jensen boede på kroen med sin kone og 2 voksne børn Valdemar og Vilhelmine, samt en logerende Sliber ved navn Søren J. Nielsen – Søren var fraskilt og kom fra Sværdborg fattiggård. Udby Kro havde også i 1911 en rejsende på besøg, han hed C. L. E. Carstensen og var arbejdsløs
skorstensfejer fra København. Christen og Ane Maries søn Valdemar var nu handelsmand og datteren Vilhelmine var medhjælper på kroen – desuden var der ansat en medhjælper Viggo Olsen på kun 13 år. I 1916 var sønnen Valdemar cykelhandler og boede på Udby Kro med sin søster og forældrene – de havde ingen ansatte eller gæster. Christen Jensen kaldte sig fortsat Gæstgiver – hans årsindtægt var kr. 2000 og formuen var på kr. 3000, og han betalte kr. 24,35 i Statsskat i 1916. Christen Jensen havde i 1921 en indkomst på kr. 3.129 – hans børn Valdemar og Vilhelmine boede stadig hjemme, men dette år var der ansat en dame på kroen til indvendig husgerning – hun hed Ingeborg Kristine Rasmussen. I 1925 (folketælling nr. 33) var der ansat både en husassistent og en medhjælper på Udby Kro. Valdemar var dette år blevet mekaniker og Vilhelmine blot omtalt som frøken. I 1927 gav Christen Jensen tilladelse til at Præstø Amt kunne etablere et benzinanlæg ud til landevejen ved kroen. Den 1. juni 1928 døde hans
kone Ane Marie i en alder af 82 år på Udby Kro. Christen Jensen døde på Udby Kro den 10. december 1930 i en alder af 83 år, og af folketællingen dette år fremgår det, at sønnen Valdemar Christian var Bestyrer, men ikke for hvad – jeg antager at han skulle aflaste sin far på kroen - datteren
Vilhelmine var Husbestyrerinde i 1930. Desuden havde de ansat en medhjælper ved navn Johannes Christensen. I skiftet efter Christen Jensen blev
nævnt følgende arvinger: Husbestyrerinde Frk. Vilhelmine Louise Sofie Jensen, Bestyrer Christian Valdemar Jensen – begge af Udby Kro og Grosserer Frederik Carl Jensen, Ny Carlsbergvej 17, Kbh. V. Christen fik 5 børn, men de 2 døde – den ene søn Valdemar Christian Jensen overtog Udby Kro efter faderens død – der foreligger et Arveudlægsskøde fra den 27. juni 1931. Den 17. maj 1937 døde Husbestyrerinde Vilhelmine Louise
Sofie Jensen(søster til Valdemar) som ugift på et sygehus i Næstved – hun blev begravet på Udby Kirkegård. Niels Peter Hansen, ejer af
Krogården På Krogården boede i 1925 Landmand Niels Peter Hansen med sin familie bestående af kone og 2 børn, samt en husassistent og en
medhjælper. Det fremgik ikke klart, at der var tale om Krogården, men da det var folketælling nr. 32 og matrikel 5a, som tidligere var anvendt for gården, tillader jeg mig denne antagelse. Familien boede også på matrikel 5a (Krogården) i 1930 og i 1940. Christian Valdemar Jensen, Kroejer fra 1931 - 1935 Den 27. juni 1931 overgik Udby Kro fra ovennævnte søskende med matrikelnumre 11e & 11f til Christian Valdemar Jensen – han var ugift.
Christian Valdemar Jensen solgte Udby Kro (11e&11g) for kr. 37.000 allerede den 5. november 1935 til familien Heidemand. I folketællingen 1940 boede Christian Valdemar Jensen som enlig på matrikel 11f – ifølge et nyere kort er det tilsyneladende en ejendom, som ligger ud til hovedvejen, men overfor kroen. Denne ejendom afhændede han til en Arvid Jensen den 20. marts 1943. Den 29. marts 1959 døde Christian Valdemar Jensen som patient på Oringe – han var ugift folkepensionist. Svend Aage Heidemand og Erna Hansigne Heidemand, Kroejere fra 1935 - 1948 Erna havde en datter født i Særslev, Odense Amt 1927, som fik et pantebrev i Udby Kro på kr. 21.200 i 1955 – datteren hed Ketty Lindhardt Andersen og var servitrice i Udby. Svend Aage var født i Strøby og Erna Hansigne i Bogense. Familien Heidemand solgte Udby Kro den 22. oktober 1948 til Hans Møller for kr. 133.500,00 – af tingbogen fremgår det, at der er tale om matriklerne 11e og 11g. Hans Møller, Kroejer fra 1948 - 1975 Det var hans kone Dagny Møller som blev synonym med kroen, og det var hende der måtte tage det store slæb i kroens drift. Hans Møller passede sin Lillebilforretning, hvilket fremgår af gamle regnskaber. På gamle billeder af Udby Kro kan man se, at der var købmandsbutik i bygningens sydlige
halvdel, men dette er ikke nævnt i nogen arkivalier. Fra 1975 til 1984 var Udby Kro ejet af Henning Profft. Grethe Johansen, Kroejer fra 1984
- 1993 Grethe Johansen overtog Udby Kro efter Henning Profft i 1984 og drev kroen til den kom på tvangsauktion i 1993. Grethe Johansen havde mange planer med Udby Kro og fik godkendt et meget ambitiøst byggeprojekt, hvor hun også havde indregnet Krogården i sine planer, men hun manglede de nødvendige midler og formåede ikke at tiltrække de nødvendige investorer. Sydmotorvejens åbning gjorde det næppe nemmere at tiltrække investorer – trafikken gik jo nu uden om Udby Kro. Käthe Fugl, Kroejer fra 1994 - 2021 I 1994 købte Käthe Fugl Petersen Udby Kro af kreditorerne og kan den 17. oktober 2019 fejre sit 25 års jubilæum på kroen.
Med sit store engagement og dygtighed har Käthe bevist, at man godt kan drive en landevejskro selvom motorvejen driller. Käthe Fugl har forvaltet sit ansvar meget fint og kan glæde sig over, at der stadig er god efterspørgsel på Udby Kro – særligt forskellige årstiders arrangementer er en stor
succes, ligesom diverse selskaber også pynter på omsætningen. Her er stegt flæsk og persillesovs fast hver torsdag, hvilket også er en succes, og hver fredag står dagens ret på gammeldags oksesteg. Foruden at Käthe Fugl har passet godt på Udby Kro, har hun også passet godt på de mange gamle gæstebøger som rækker helt tilbage til Dagny Møllers tid i 1949. I de gamle gemmer kan man også finde regnskaber helt tilbage fra Christen
Jensens tid i 1920-erne.